Husmår

Ring på 72 30 10 27 - eller skriv

 

Vi har ekspertisen og erfaringen, så du trygt kan overlade dit problem med skadedyr til os

Husmår - Martes foina

Mange har oplevet scenariet, med at det pludselig lyder som om der bliver holdt fest på loftet. Og nej det er ikke nisser der holder festen, men derimod meget sandsynligt en husmår eller flere.

Måren er et lille rovdyr som har lært at hvor der er mennesker, der er godt at bo. Desværre har de bare en forfærdelig evne til at ødelægge isoleringen på husene. Typisk graver den løs i isoleringen for at søge efter mus, men også for at lave sig en dejlig rede. Er det så en hun mår som bor på loftet, føder den også sine unger i reden.

Netop derfor bør man afholde sig fra fældefangst i sommer halvåret, idet du ikke får fanget ungerne, som i værste kan lide en ubehagelig sultedød.

Vil du absolut have fanget måren (vi gør det IKKE for dig) kan det ske i perioden 1. september til og med 31. januar, hvor der er jagttid på husmår. I øvrigt SKAL en mårfælde tilses både morgen og aften, hver eneste dag. Alt andet er direkte dyrplageri, idet måren i værste tilfælde får lov til at dø af sult og tørst.


Der findes desværre ingen 100% effektive veje til at få husmåren væk fra dit loft, og da vi ikke gør noget halvt tilbyder vi heller ikke at udføre sikring mod mår.

Vi vil dog gerne hjælpe med en inspektion af din bolig for at se om vi kan finde mårens adgangsvej, og komme med råd til hvordan du kan sikre at der ikke kan komme dyr ind på dit loft. 

Det koster fra 750,- kr. inkl. moms at få foretaget en sådan inspektion. Prisen afhænger af vores faktiske tidsforbrug under opgaven.

Derudover hjælper vi også gerne med formidling af køb, af produkter som måske kan skræmme måren væk. 


Alle rettigheder tilhører Skadedyrssikring DK ApS, Bangsvej 46A, 7430 Ikast, cvr. 31620244


www.ingeninsekter.dk - www.borebilleexperten.dk